Årets første føl er født på Nordjysk Ridecenter.
Så utroligt det end må lyde: Torsdag, den 17. januar 2008, fødtes årets første føl på NR.
Dets mor, Spola, står for tiden i boks, fordi hun var på fedekur. Hun var simpelthen for tynd! Forstil dig den overraskelse som Louise så fik sig, da hun torsdag morgen kom ind i stalden og blev mødt af et lille hoppeføl, som stod på staldgangen.
Dyrlægen blev tilkaldt og kunne konstatere at føllet havde det rigtig fint - og det har hun stadigvæk. Hun er frisk og rask, hun drikker hos sin mor og det hele kunne ikke være bedre. Føllet blev døbt Ösp, efter Birgittes gamle konkurencehoppe, som nu går som rideskolehest hos Lisa.
Spola kom fra Island i februar 2007 og Birgitte købte hende i oktober måned som konkurrencehest. På dette tidspunkt gennemgik hun det helt store dyrelægecheck - uden at hendes graviditæt blev opdaget. Ingen havde mistanke om at Spola var gravid. Birgitte trænede faktisk med hende så sent som dagen før fødseln.
En hurtig opringning til hendes tidligere ejer i Island viste, at hun havde haft herrebesøg sidste vinter, lige før hun kom til Danmark. En hingst var brudt ud af sin indhegning, men ingen troede at der var sket noget, fordi hopper jo ikke plejer at være i brunst i januar måned.
Hingsten er nu kommet til Danmark og har fået dækningstilladelse her. Der skal tages en DNA-prøve af ham og hvis den er positiv, skulle der ikke være noget til hindring for at Øsp får nogle fine papirer. Han skulle efter sigende have rigtig gode kåringsresultater.
Hvor heldig kan man være? Et broget hoppeføl med fint afstamning og så endda helt gratis. :-)


