Islanderklubben Frigg arrangerer et
weekendkursus i positiv horsemanship og klikkertræning
i Astrup rideklub d. 31/10-1/11.

Tvisturmedlemmer er inviteret i at deltage i dette spændende kursus. Underviser er eksamineret dyreadfærdsterapeut, Bettina Hvidemose Pedersen. Læs mere om hende på www.dyreterapi.dk

Har du problem med at fange din hest på marken? Døjer du med at læsse den i trailer? Har du andre problemer med din hest, eller kunne du bare tænke dig at "tale" med den på et sprog som den forstår? Så meld dig til dette spændende og inspirerende kursus i Positiv Horse Manship och klikkertræning. Kurset foregår i Astrups ridehal og i cafeteriaet d. 31/10-1/11.

Det koster kr. 700,- for deltagere med hest (plads til 8) og kr. 350,- for deltagere uden hest (plads til mange). Det er inkl. formiddags og eftermiddagskaffe og kage begge dage. Frokost kan købes i cafeteriaet.

Tilmeld dig til Sylvia på sybersild@hotmail.com eller på tlf. 20672290.


Positiv horsemanship og klikkertræning af heste – Praktisk weekend 31/10 - 1/11 2009

Begge dage starter vi ud med 3 lektioners teori, hvor vi gennemgår hesten som art, indlæringspsykologiske principper og det specielle ved at bruge positiv forstærkning i hestetræningen. Foruden dette laver vi praktiske øvelser uden hest, og gennemgår diverse af deltagernes problemer, ligesom vi let gennemgår diverse løsninger på adfærdsproblemer. Eftermiddagene bruger vi på at arbejde med hestene ud fra formiddagens teori. Al arbejde foregår fra jorden, og vi sætter fokus på klikkertræning hvorunder vi arbejde med partner¬skabsøvelser. Max. 8 deltagere med hest. Vaccinationsattest og forsikringspolice skal forevises. Vi holder en halv times pause mellem den teoretiske og praktiske del.

 

Program lørdag:

09:30 - 12:00
Med pauser efter behov.
Teori:
• Gennemgang af diverse relevante emner indenfor: Hestens adfærd og sprog. Indlæringsteori. De forskellige tilgange til hvordan hestene lærer: Den indlæringsteoretiske tilgang og den adfærdsmæssige tilgang. Herunder ser vi på hvad der passer bedst til den enkelte hest. Tankegangen bag horsemanship. Tankegangen bag klikkertræning. De to metoder, hvordan de kombineres og bruges korrekt. De forskellige partnerskabsøvelser, og hvad der ellers skal arbejdes med om eftermiddagen. Andre øvelser eller andre emner som ønskes gennemgået.

13:00 - ca.16:00
Med pauser efter behov.
Praksis:
Vi mødes med hestene kl. 13:00 på marken,
hvorefter vi arbejder med følgende øvelser:
• Partnerskabsøvelser.
• De 7 lege
• Targeting.
• Tillidsøvelser. Herunder arbejdes med problemer som frygt for plastik, eller at gå over ”farlige” ting.
• Redskaber til løsning af diverse problemer, som indfangningsproblemer og trailerlæsning.
Undervejs ser vi på hvad den enkelte hest har brug for, og hvordan ejeren bedst arbejder med dette.
Vi arbejder ud fra de teorier vi har gennemgået om formiddagen. Der arbejdes med en kombination af klikkertræning og horsemanship, alt efter hvad der passer til den enkelte hest.


Program søndag:

09:30 - 10:30 Teori:
• Spørgsmål og kommentarer i forbindelse med lørdagen.
• Signaler – Betydninger, varighed, præcision. Den negative forstærker der bliver et signal.
• Praktisk brug og særlige problemer.
10:30 – 10:45 Pause
10:45 – 12:00

•Praktiske øvelser uden heste, herunder:
-”Clickergame”.
- Brug af reb og carrotstick.
• Spørgsmål.
• Uddeling af træningsopgaver til eftermiddagen.

13:00 - ca.16:00
Med pauser efter behov. Praksis:
• Problemløsning.
• Tillidsøvelser. Vi arbejder med broer der er farlige at gå over, blafrende plastik der er mindst ligeså farligt, og hvad der ellers er behov for.
• Træningsopgaverne der er udleveret om formiddagen udføres. Her skal der tænkes kreativt, og virkelig arbejdes med klikkertræning.